At huske hinanden…

Min kommende mand og jeg har været sammen i snart 15 år. Faktisk har jeg snart levet lige så længe med ham, som jeg har levet uden ham. Selvom han hedder Brian, er han på ingen måde “en rigtig Brian”. Han er uden at lyve en sand gentleman – og det var netop også en gentlemans-handling, som fejede benene totalt væk under mig, første gang vi sås.

Men med to aktive børn, hver vores fuldtidsjob og for få timer på døgnet, kan det være svært altid også at huske parforholdet. Men vi prøver virkeligt! Også efter så mange år.

Vi er desværre ikke så priviligerede, at have bedsteforældre eller andet familie i nærheden, som kan tage børnene når vi har lyst – men så må man jo bare prioritere. Min familie er alle bosiddende i Jylland, så vi har indimellem kørt derover, sat ungerne af og taget et weekendophold på et hotel i nærheden. Men det er jo heldigvis ikke den eneste løsning på at pleje forholdet, de små ting kan også gøre stor forskel.

Jeg synes grundlæggende bare, at vi også som forældre, skal være bedre til at værdsætte hinanden, bedre til at kysse, bedre til at knalde og bedre til at huske hinanden generelt. Og lad os nu ikke blive så forhadte på f.eks. Valentines dag som i dag, men brug den istedet til at minde os selv om, at gøre noget for den vi elsker. Hvis ikke lige d. 14. februar, så en anden dag. Bare vi husker at gøre det!

Her fejre vi Valentines dag, men er også gode til at huske hinanden andre dage.

Skriv et svar